Når vi indleder et forløb, tager vi afsæt i at forstå barnets/den unges reaktioner som svar på nuværende situation og de følelser de befinder sig i. For at kunne skræddersy et samtaleforløb der skal afhjælpe stress-symptomer og årsager, er det nødvendigt at afdække og drøfte de forskellige arenaer i barnets/den unges liv. I samarbejde med barnet/den unge og efter behov inddrager vi skole, netværk og familie.
Når vi hjælper børn og unge med at slippe af med deres stress-symptomer, er vores udgangspunkt de problemer og de ressourcer som barnet/den unge møder og har med sig i sin hverdag.
Vi har en systemisk-narrativ, samt traumeorienteret tilgang og arbejder både kognitivt og styrkebaseret, bl.a. med stress-sårbarhedsmodellen og andre modeller, som er konkrete værktøjer for børn og unge.
Omdrejningspunkter er selvforståelse, nye strategier og handlinger. Det handler om personlige følelser, tanker, handlinger, energiforvaltning og om samvær med andre.
Vi arbejder ud fra nuet, men inddrager oplevelser og erfaringer fra fortiden i det omfang det hjælper på forståelsen og forandringen.
Det handler oftest om at tænke anderledes om egne tanker, og træne hvordan man giver de positive tanker energi.
En lang række studier viser sammenhængen mellem børns psykiske symptomer og deres evne til indlæring i skolen, og det går begge veje. Mistrivsel kan føre til dårlig indlæring, men også indlæringsvanskeligheder og faglige udfordringer kan føre til symptomer på stress.
Stress eller overbelastning kan vise sig meget forskelligt hos det enkelte barn, men overordnet kan man sige, at stress skyldes en belastning, som overstiger de tilgængelige ressourcer hos det enkelte barn. Mange peger på at samfundsmæssige faktorer og øgede krav, både sociale og i skolen, gør børnene mere sårbare, hvorfor det i behandlingen er yderst vigtigt at anlægge et helhedsorienteret perspektiv, da udefrakommende faktorer ofte er den udløsende faktor.
De fleste har behov for et samtaleforløb på 8-10 gange, hvor man kan lære sine egne signaler at kende, samt lære nye strategier der forebygger stress i aktuelle og kommende situationer i livet.
Som del af forløbet modtager både barnet/den unge og forældrene (efter aftale) psykoedukation og vejledning om stress, og hvad der kan hjælpe i hverdagen. Her har vi særligt fokus på at skabe balance i søvn, kost, hvile, motion og tilpasningskrav fra skole, fritid, omgivelser etc.
Der leveres altid en afsluttende rapport efter forløbet.
Forløb kan visiteres af sagsbehandler og kan også aftales mellem private familier og MindFlex.
Kontakt for nærmere dialog…
MindFlex A/S
Sortedam Dossering 55b
DK-2100 København Ø
Telefon / mail
+45 31 18 87 52
mg@mindflex.dk
© MindFlex 2019-24
Cookie- og privatlivspolitik
Sitemap · CVR DK40277951